mandag den 24. september 2007

Mandag... det er ikk' så ringe

Mandag! Det er ikke lige let for alle at arbejde en hel mandag efter en alt for kort weekend. Jeg vil gerne fortælle om min mandag:
Vækkeuret ringede kl 6. Først tænkte jeg "det må være en fejl", me da jeg først var vågen, var det helt ok. På badeværelset, pakke arbejdstøj, smøre madpakke, spise morgenmad sammen med min dejlige mand og søn. Så afsted på cyklen. Dejlig morgen. Godt vejr og let medvind. På arbejde opdagede jeg (ok - jeg vidste det godt, men var ikke helt skarp på hvornår det helt præcist var), at jeg skulle på kursus allerede kl 8. Normalt sveder jeg den første halve timeog bader så derefter. I dag måtte jeg bade uden at svede færdig først. Nu ved jeg hvorfor jeg plejer at vente! Fint kursus om performance programmering i forhold til DB2. Fedt det har jeg brug for. Ikke fordi jeg programmerer, men mange tror eller forventer at dataarkitekten kender til den slags. Der løb et par opgaver ind mens jeg var på kursus. Den ene kunne jeg lokke en kollega til at tage. Den anden fabrikerede jeg efter arbejdstid. En times flex på kontoen kan altid falde på et tørt sted. Herefter var det på cuklen hjem. Stadig dejligt vejr, men solen forsvandt efterhånden og vinden blev stærkere. Da jeg kom hjem stod min søde mand midt i maden. lækkert. Vi hjalp hinanden med opvasken og sidder nu og hygger i stuen.
Fed mandag! Flere af dem, tak.

Ingen kommentarer: